ALTID GRATIS FRAGT TIL DIN DØR
DAG-TIL-DAG-LEVERING - 29 DKK

FIND OS PÅ FACEBOOK  
TILMELD NYHEDSBREV  

Se alle tilbud
 

4GB USB - KEYBOARD

Sjovt stik
119,00 DKK
 

 


4GB USB-stik udformet som et keyboard.

 

  • USB 2.0
  • Virker til alle computere og styresystemer

Den store julegave-guide

 

Hos Spilcompagniet har vi tilknyttet en række familier, der hjælper os med at teste de spil, som vi sælger i vores butik. Ud fra disse tests har vi igen i år udarbejdet en liste over de spil, som vores test-familier holder allermest af i 2017. Derfor kan vi præsentere vores store julegave-guide til de bedste brætspils-julegaver. Der er 10 anbefalinger til både børn, familie og voksne.

De bedste hilsner fra familien Nielsen - Spilcompagniet.dk

 

SPIL TIL BØRN


 

TICKET TO RIDE - FIRST JOURNEY


Hos Spilcomagniet er vi glade for Ticket to Ride til de voksne og nu er der så kommet en udgave, hvor de mindre børn også kan være med. Missionen er at bygge togbaner igennem Europa og i sdste ende handler det om, at sikre sig "den gyldne billet". Der er tale om en virkelig vellykket versionering af voksen/familiespillet og derfor kan vi kun anbefale First Journey. Spillet blev i år kåret som Årets Børnespil i den ganske vist lidt "nørdede" brætspilskåring, Guldbrikken, men det giver god mening i dette tilfælde, for Ticket to Ride First Journey er bestemt ikke nørdet og kan  bringe masser af jernbane-konkurrence hjem på stuebordet.

 

Anbefales til 6+

 

 

LÆS MERE HER

 

VILD MED DYR


Dette spil er blevet en af vores klassiske juleanbefalinger. Et helt igennem fantastisk børnespil/familiespil, der rammer plet hos alle børn og familier, der holder af dyr og elsker at quizze og være kreative. Udover at være et rigtig sjovt og opfindsomt spil, så er Vild med Dyr også udført i en helt igennem lækker kvalitet. Med i spillet hører en mulighed for at opnå et års gratis medlemskab af Dyrenes Beskyttelse, så man samtidig kan få mere viden om dyr og støtte den gode sag, hvis man altså har lyst til det.

 

Anbefales til 8+ 

 

LÆS MERE HER

 

AFRIKAS STJERNE

 

Jagten på den berømte diamant, Afrikas Stjerne, er kendt af de fleste og selv om brætspillet har mere end 60 år på bagen, så er det stadig et populært indslag i familien, fordi de små også kan være med. Afrikas Stjerne er nemt at finde ud af og man er hurtigt i gang med spillet om held, penge og diamanter. Spillet er samtidig dejlig uforudsigeligt, da man aldrig kan vide sig sikker for farerne, der lurer bag hvert et Baobab-træ. Vi holder os ikke tilbage med at anbefale dette spil endnu en gang. 

 

Anbefales til 6+

 

 

LÆS MERE HER

 

CORAL REEF


Dette spil er et rigtig godt mix af et brætspil og fysisk legetøj. Coral Reef blev i år kåret som Årets Børnespil  af Legetøjsbranchen og det er der en god grund til. I Coral Reef går børnene på jagt under havets overflade og støder på de farvestrålende dyr, der befinder sig på koralrevet. Spillet indeholder hele 17 flotte havdyr i plastik og udover havdyrene, så venter der også andre skatte  nede i dybet. Et rigtig godt spil, hvor alle deltagere er med hele tiden og derfor ikke kommer til at kede sig. Desuden er der noget at lære, hvilket fuldender et rigtig godt og solidt spil.

 

Anbefales til: 4+

 

 

PÅ LAGER SNART

 

FANTASTIC GYMNASTICS

 

Her er et brætspil, hvis lige man ikke har set. I dette spil må du kaste dig ud halsbrækkende gymnastiske øvelser og deltagerne skal tilpasse deres fart og rytme, for at skabe kraft til at snurre gymnasten rundt om recken. Og som i den virkelige verden, så handler det om at slutte godt af og lande på benene, så på det helt rigtige tidspunkt, skal du lade din gymnast flyve af sted for at lave den perfekte landing. Vejen til sejren handler om at blive stående på måtten! Et helt anderledes og rigtig sjovt spil, som især de yngre børn vil elske.

 

Anbefales til: 8+
 

 

LÆS MERE HER

 

LOOPIN' LOUIE


Vi er rigtig glade for Loopin Louie og man har ikke haft det rigtig skægt, før man har reddet sine høns fra en vanvittig stuntpilot. I Loopin Louie er hver spiller udstyret med en rampe, der kan sætte Louie i et nervepirrende loop, hvis man giver den et ordentligt rap. Det handler om timing og gode reflekser, når den mekaniske arm svinger rundt i øst og vest. Der er ikke ret mange regler, men en hel hønsegård med spænding og morskab, så det er rigtig nemt at gå til..

 

Anbefales til 4+  

 

 

 

LÆS MERE HER

 

VILDKATTEN

 

Glæden ved at finde de gemte ting er populært er altid sjovt og har du øjne, så kan du spille Vildkatten! Det handler egentlig bare om at finde et billede blandt mange på en stor spilleplade. Det er også denne lette spillestil, der gør Vildkatten til den perfekte julegave hos familier, der savner spændende aktiviteter med de mindre børn. Vildkatten kan spilles på flere måder og spillebrættet kan såmænd også varieres. Man kommer aldrig til at kede sig..

 

Anbefales til 5+ 

 

 

LÆS MERE HER

 

PIE FACE SHOWDOWN


Nogle spil er bare så dumme, at man simpelthen kun kan holde af dem. I hvert fald for en tid. Sådan et spil er Pie Face Showdown, hvor det godt fortalt handler om at trykke hurtigt på en knap, så den store ske med flødeskum ender i ansigtet på den person, du duellerer med og ikke i fjæset på dig selv! Et stensikkert hit blandt fjollede voksne til årets julefrokoster, men i virkeligheden en del sjovere sammen med familiens børn, der konsekvent slår knuder på sig selv af grin. Der er ikke meget spil i det, men man kan simpelthen ikke lade være med at more sig kosteligt over dette produkt. Derfor anbefaler vi det uden tøven. 

 

Anbefales til 5+ 

 

 

LÆS MERE HER

 

RAMASJANG RALLY

 

Ramasjang Rally er et hurtigt spil, hvor selv mindre børn sagtens kan være med. I Ramasjang Rally handler det om, at vende de rigtige brikker, hvis man skal have lov til at ræse videre. Det gælder om at holde godt øje med sine modstandere for at huske, hvad der befinder sig på banen, så man undgår at glide i de fedtede oliepletter. Første mand over stregen kan løfte pokalen. Et enkelt spil fra et univers, som børnene elsker. 

 

Anbefales til 4+ 

 

 

LÆS MERE HER

 

SKÆG MED BOGSTAVER

 

Her er det perfekte spil, hvis du elsker at have skæg med bogstaver. Sammen med Hr. Skæg løser man små opgaver om bogstavernes lyd, form, skrift, ord og en hel masse andet. Spillet indeholder en masse skæg og også en god portion læring for de mindste, der lige er begyndt at lære om ord og bogstaver. Æsken er spækket med farverige terninger, kort, brikker og et fint spillebræt med hele det danske alfabet.


Anbefales til 4+    

 

 

LÆS MERE HER

 

 

SPIL TIL FAMILIEN


 

EGO FAMILY

 

Det supersjove EGO Family er en ren familieklassiker! Spillet er flere gange blevet kåret som Årets Familiespil (senest af boghandlerne i 2017).  EGO startede som et voksenspil, men med EGO Family er det lykkedes at lave et rigtig sjovt og fantastisk spil, som hele familien kan få en masse ud af. Udover at være et flot og gennemført spil, så har EGO Family perfekt balancerede spørgsmål og dilemmaer, der gør spillet meget vedkommende og særdeles underholdende for hele familien. Et genialt spil til at skabe en masse gode snakke og ikke mindst en masse hyggeligt drilleri i familien.  

Anbefales fra: 7+

 

 

 

LÆS MERE HER

 

 

TEGN OG GÆT PLATINIUM

 

En gammel klassiker er nu tilbage i nye klæder. Det handler om Tegn og Gæt - et spil, der har givet mange timers morskab i mange danske hjem. I denne nye udgave er der 2.000 nye tegneopgaver og selv om der er kommet mange gode og kreative tegnespil, siden den første udgave af Tegn og Gæt, så er der altså stadig et eller andet magisk over "originalen", selv om den endnu engang er blevet pakket ind i et nyt design. Det holder stadig og er dejigt enkelt at gå til.      

Anbefales fra: 8+

 

 

 

LÆS MERE HER

 

SKÆG OG SKØRE BRILLER

 

Som vinder af Guldbrikken i 2016 i kategorien "Selskabsspil", så burde Skæg og Skøre Briller være et sikkert hit! Og det er det skam også. Spillet er på samme tid meget uhøjtideligt, legende, kreativt og fysisk, men først og fremmest, så er spillet skabt for at skabe sjov og masser af grin og den opskrift holder i de fleste tilfælde hele vejen hjem. Egentlig kan man vel bedst beskrive spillet som en slags Cranium tilsat en omgang dansk humor, hvilket viser sig at være meget befriende. Skæg og Skøre Briller er et originalt og sjovt spil, der ikke tager sig selv alt for alvorligt og hvor det vigtigste er, at deltagerne kan grine og hygge sig sammen.  Vi er vilde med det! 

 

Anbefales fra: 8+

 

 

 

LÆS MERE HER

 

SETTLERS FRA CATAN

 

Settlers fra Catan er et klassisk udviklingsspil, der handler om at blive den førende bygherre på øen Catan. Spillet hører hjemme i den lettere, taktiske genre og kan derfor også spilles af de fleste større børn. Spillet blander på magisk vis elementer som handel, byggeri, held og taktik  og resultatet er et ret fremragende spil, som altid byder på en ny oplevelse, hver gang man finder det frem.  Vi har før anbefalet Settlers fra Catan i vores juleguide og vi tøver ikke med at gøre det igen. 

Anbefales fra: 10+

 

 

 

LÆS MERE HER

 

CARCASSONNE

 

Et ganske unikt, underholdende og udfordrende spil, for alle der savner noget, der er let at gå til, men stadig ønsker et spil med en vis mængde taktik. Med små kvadrater opbygger spillerne i fællesskab et landskab med veje og fæstninger, mens de på strategisk vis overtager vigtige steder med begrænsede følgesvends-brikker. Carcassonne er den perfekte blanding af tilfældighed og taktik og er med andre ord velegnet til en familie af konkurrence-mennesker.


Anbefales til 8+ 

 

 

LÆS MERE HER

 

PARTNERS

 

Partners er virkelig en rendyrket klassiker blandt brætspil og selv om spillet har mange år på bagen, så er det stadig lige sjovt og vanedannende. For dem der ikke allerede ved det, så er Partners en slags videreudvikling af Ludo, der bare gør Ludo-konceptet cirka 100 gange sjovere. I Partners  flytter man sine brikker med kort på hånden og man spiller sammen 2 mod 2. Det kan godt være, at det lyder lidt ordinært, men det er meget langt fra tilfældet! Partners er en alltime favorit her i familien og har alle de egenskaber, der kendetegner et virkelig godt spil. Det er meget let at gå til, men man kan opleve de størte og mest intense dramaer i Partners, hvor man skiftevis lider over egen ulykke og glæder sig over andres ditto. Et must i spilsamlingen. 

 

Anbefales til 8+  

 

 

 

LÆS MERE HER

 

SKAL VI VÆDDE?

 

Dette spil indeholder en masse forskellige udfordringer, som du skal forsøge at udføre, mens dine modspillere vædder om, hvorvidt du kan klare opgaven eller ej. Hvis de andre gætter rigtigt, vinder de det tilsvarende beløb, som de har satset i spillepenge, ligesom du selv bliver belønnet for at udføre en opgave fejlfrit. Spillet er meget aktivt og fysisk, hvilket der kommer en hel del sjov ud af.  Spillet kan ikke anbefales til deltagere, der døjer med en svag finmotorik... eller også kan det netop, for det er altid sjovt at se Onkel Martin ramme far i panden, når han skal forsøge at kaste en terning om på ryggen af sig selv.  

 

Anbefales til 8+

 

 

LÆS MERE HER

 

TRIOMINOS DELUXE

 

Triominos er i dag en vaskeægte klassiker af et familiespil og i 2015 blev det offentliggjort på Facebook, at antallet af solgte spil i Verden nu havde rundet de 22 millioner! Deluxe-udgaven af spillet skuffer heller ikke, for der er rigtig mange timers underholdning i de trekantede spillebrikker, der er hele omdrejningspunktet i spillet. 

 

Anbefales til 6+

 

 

LÆS MERE HER

 

RUMMIKUB ORIGINAL MED TAL

 

Dette spil er endnu en familie-klassiker, der er meget svær at undvære i spilsamlingen. Det hele handler om at danne sekvenser og grupper med de små brikker og de kulørte tal. Hvis man kender Rummy, så lærer man ret hurtigt reglerne i Rummikub og selv om spillet er let at lære, så kræver det både held og snilde, at placere brikkerne helt rigtigt. Alle kan være med på samme tid, men det kræver et godt overblik at få alle brikkerne til at passe sammen. Men sjovt, det er det!


Anbefales til 8+ 

 

 

LÆS MERE HER

 

TØR DU? - FAMILIEN MÜNSTER GØR

 

Kender du Naja, Max og Morten Münster? Måske ikke, men dine børn gør garanteret. De re har nemlig en række kanalerpå Yoytube, som har rigtig mange følgere. Vi har ikke fået kigget så meget på dette spil, men det ser ud til at have en masse af de kvaliteter, som gør et godt familiespil og hvis man så samtidig kender til Familien Münster, der har været med til at udarbejde de skøre opgaver, så ligner dette et godt bud på en julegave. Det skal dog lige nævnes, at det er en klar fordel, at kende til Familien Münster i forvejen.

 

Anbefales fra: 8+

 

 

 

LÆS MERE HER

 


SPIL TIL VOKSNE


 

SPEAK OUT

 

Det er dumt, det er fjollet og det kan også diskuteres, om det er særlig hygiejnisk... Men det er ganske enkelt også larmende sjovt!  Speak Out er et de spil, hvor selve action-delen er det sjoveste i spillet. I al sin enkelthed, så handler det om at iføre sig et særligt og meget irriterende mundstykke, hvorefter du skal trække et kort og læse den sætning, der står på det. De andre skal så gætte, hvad det er, du prøver at sige. Det bliver med garanti uforståeligt og tosset, når du forsøger at vride ordene ud af din tilstoppede mund og derfor er der garanti for grin og masser af det. Der er måske ikke så meget spil i det, men der er masser af sjov og det kan også være ret godt indimellem.

.  

Anbefales fra: 16+

 

 

LÆS MERE HER

 

RIGHT OR WRONG

 

Right or Wrong er et lille, men rigtig sjovt og udfordrende spil, der i de seneste par år har hørt til de mest populære selskabsspil overhovedet. Opgaven er meget enkel i Right or Wrong, hvor du og de øvrige deltagere skal tage stilling til en hel stribe mere eller mindre mærkværdige påstande. Nogle af påstandene er overraskende nok helt korrekte, mens andre er grebet ud af den frie fantasi. Det store spørgsmål er bare... Kan du regne ud, hvad der er hvad? Right or Wrong er et fantastisk underholdene spil, som egner sig vil godt til julehyggen, fordi der potentielt kan være rigtig mange deltagere med. Varm anbefaling fra familien Nielsen. 


Anbefales fra: 15+  (kan sagtens spilles af 12+)

 

 

LÆS MERE HER

 

EGO GOLD

 

I familien Nielsen er vi store fans af EGO og har spillet samtligere varianter, der er udgivet. Nu er der så kommet en ny guld-udgave, som fejrer 10-året for udgivelsen af det første EGO-spil! Vi har glædet os til at teste guld-versionen og lad det være sagt med det samme: Den skuffer os ikke! Spillet indeholder både kendte og helt nye mekanismer, der er blandet sammen til en hel ny måde. Det handler stadig om at om at blive klogere på hinanden, men nu er spillet delt op i 3 forskellige typer dilemmaer, hvor man både skal forholde sig til sig selv og de øvrige deltagere. Det er ret sjovt, provokerene og flabet. Et spil der alt i alt byder på masser af grin og overraskelser. Det ligner et sikkert hit under juletræet.


Anbefales fra: 15+

 

 

LÆS MERE HER

 

PLINGO

 

Er du til  hæsblæsende ord-gætteri, drillerier og masser af grin, så er Plingo et must for dig. Det handler om at gætte ord, men fremgangsmåden er ret alternativ. Målet er at få en ordgætter til at gætte et bestemt ord ved at fylde ordgætteren med opfindsomme stikord. Rollerne skifter dog hele tiden, da deltagerne undervejs kan stjæle turen fra hinanden og dermed forsøge at stjæle pointene. Plingo er en rigtig sjovt og larmende selskabsspil, der egner sig fantastisk til en god aften med vennerne, hvor der skal hygges og grines på den helt store klinge. 

  

Anbefales fra: 15+

 

 

LÆS MERE HER

 

RISK

 

Risk er og bliver bare det bedste, strategiske krigsspil, som alle kan være med til. Du er den eneste, der kender din egen mission og ved, hvordan du vinder spillet. Men dine modstandere står i præcis den samme situation, så derfor er Risk et spil, hvor man konstant vogter på hinanden i jagten på nye landområder og dermed mere magt og slagstyrke. Selv om Risk efterhånden har mange år på bagen, så er det et spil, man igen og igen kan finde frem fra spilkommoden og hygge sig med. En vaskeægte klassiker, der aldrig går af mode.   

Anbefales fra: 10+

 

 

LÆS MERE HER

 

MIT ÅR10 

 

Mit År10 er en af de store spilnyheder i 2017! Faktisk er der tale om hele 4 spilnyheder, for Mit År10 er en serie på hele 4 forskellige spil, der dog spilles på helt samme måde. Der er tale om quizspil med spørgsmål fra henholdsvis 1960'erne, 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne. Det er meget enkelt at spille mit År10 og noget af det bedste ved spillet er, at man på intet tidspunkt skal gætte et eneste årstal. Det er utroligt befriende og med til at gøre spillet rigtig underholdende.  Mit År10 kaster deltagerne rundt i store og små begivenheder, trends og tidstypiske ting fra de enkelte årtier. Det er underholdende, lærerigt og nostalgisk. Kan du ikke selv besvare spørgsmålet, så må dine modspillere kaste sig over en klokke og stjæle spørgsmållet fra dig. Det er meget enkelt, men det virker bare rigtig, rigtig godt. Perfekt julegave-ide!   

 

Anbefalet til 15+

 

  

LÆS MERE HER

 

BEZZERWIZZER ORIGINAL

 

Det gode gamle Bezzerwizzer kom for et par år siden i en ny og opdateret udgave, som er præcis lige så velegnet til quiz-unerholdning, som den tidligere grønne udgave. I denne nye udgave introduceres en ny write-brik, der tvinger modstanderne til at skrive svaret på spørgsmålet uden at tale sammen, men bortset fra det, så er spillet stadig det samme. Det handler om at være god til paratviden og lave rav i den med dine Bezzerwizzer-brikker og Zwap-brikker, hvor du kan stjæle de andres spørgsmål eller bytte rundt på kategorierne. 

 

 

Anbefalet til 15+

 

 

LÆS MERE HER

 

HINT - HVID UDGAVE

 

HINT handler om at hinte til dine modstanderen i et væld af kategorier. Hvordan vil du f.eks. fortælle om europæiske storbyer, mime sange af Nik & Jay, tegne sygdomme eller nynne sange om nisser. To hold samles for at hinte på livet løs og ved hjælp af den smarte skive i midten, kan man også være lidt taktisk, når man vælger kategorier. Spillets kategori-kort er smart indrettet, så hvis man gætter på det røde ord, får man minus-point. Et meget populært spil fra folkene bag Bezzerwizzer.  I 2017 kom der endnu et HINT-spil, nemlig en rød udgave, som vi også varmt kan anbefale.

 

Anbefalet til 15+ 

 

 

LÆS MERE HER

 

SEQUENCE

 

Her i familien holder vi meget af Sequence. Det er enkelt, sjovt, drilsk og underholdende, så i bund og grund et perfekt familiespil. Vi synes dog, at Sequence er endnu bedre, når de voksne spiller mod hinanden, for så kan der virkelig drilles og "mobbes" deltagerne imellem, uden at nogen bliver kede af det. Derfor anbefaler vi spillet som voksenspil, selv om det sagtens kan spilles af hele familien. Sequence kombinerer omtrent lige store dele held og samarbejdsevne og  man er i gang på ingen tid. Det er et hurtigt og sjovt spil, der aldrig bliver kedeligt. Vi er vilde med Sequence!  

 

Anbefalet til 7+

 

 

LÆS MERE HER

 

DET DÅRLIGE SELSKAB

 

Det Dårlige Selskab er for dem, der elsker at grine og har en hang til den lidt grovkornede humor. Spillet er perfekt, hvis du er i rigtig godt selskab og er den danske variant af Cards Against Humanity, der udfordrer spillerne til at vælge det absolut sjoveste og groveste svar på nogle meget sære spørgsmål og sætninger. Man kommer med garanti til at flække af grin mindst en gang eller to, når man spiller Det Dårlige Selskab. Humoren er ret 1:1, så spillet er mest velegnet til mennesker, der ikke let bliver forargede. Bemærk, at der også er kommet to udvidelser til spillet. Dem finder du lige her: Udvidelse 1 og Udvidelse 2


Anbefalet til 16+

 

 

LÆS MERE HER