DAG-TIL-DAG-LEVERING
POST NORD - 29 DKK GLS - 39 DKK

FIND OS PÅ FACEBOOK  
TILMELD NYHEDSBREV  

Se alle tilbud
 

Sådan formaterer du dit USB-stik


De fleste har indtil flere USB-stick liggende på skrivebordet eller i skuffen. De fås i alverdens mere eller mindre fantasifulde udformninger, og ofte får man dem som reklamegaver fra forskellige firmaer, der har fået trykt deres logo på USB-stikket.

 

Med et USB-stik er det nemt at gemme data, nemt at transportere sine data med sig, og nemt at overføre data mellem forskellige computere, for de fylder næsten ingenting, de små USB-stik. Så de er helt uundværlige at have ved hånden.

 

Men som alt andet elektronik kan et USB-stik selvfølgelig også gå i stykker. Og hvad gør man så, hvis man står med et ødelagt USB-stik? Man kan vælge at formatere det. Det er ret let, hvis man ved, hvad man skal gøre. Men man skal være klar over, at man så samtidig sletter alle de data, der er på USB-stikket. Forhåbentlig har man en backup af sine data et andet sted, på computeren, en ekstern harddisk eller på et andet USB-stik.

 

Sådan formaterer du dit USB-stik, hvis det er blevet ødelagt: Sæt USB-stikket i computerens USB-indgang. Klik på ’start’-menuen og åbn derefter ’computer/denne computer’. Højreklik på det ikon, der viser USB-stik. I den menu, der nu kommer frem, vælger du ’format’. Klik på ’start’ i den dialogboks, der kommer frem. Klik på ’ok’ i advarselsboksen, der kommer frem. Nu begynder formateringsproceduren. Når computeren er færdig med at formatere dit USB-stik, kan du fjerne det fra computeren, og så skulle det være formateret og klar til at bruge igen.

 

Der kan også være andre grunde til, at man har brug for at formatere sit USB-stik. For eksempel hvis man har brug for, at filer på et USB-stik skal kunne forstås både af pc og MAC. Der er også nogle USB-stik, der skal formateres før brug. Her skal man blot højreklikke på det rigtige drev i ’stifinder’ og vælge ’formater’ i menuen, så skulle det gå af sig selv.